Ingen tvivl om at vi her er landet midt i 1970’erne. Og heller ingen tvivl om at Christian Braad Thomsens film ”Kære Irene” er dybt forankret i sin tid.

Det ændrer dog ikke ved, at filmen når langt udover 70’ernes sex-eksperimenter og løsslupne omgang med parforholdet. Kære Irene er en umådelig brugbar fortælling – også i dag.  

Handlingen – som i øvrigt nærmest er ligegyldig i filmen – er kort fortalt den, at den frisindede kvinde Irene lever i et ægteskab, der er hyggeligt og fornuftigt men uden den store kærlighed endsige lidenskab. Hun kaster sig derfor ud i en række affærer, blandt andet med den emotionelle Ebbe, der ikke kan få nok af Irene og nærmest bliver besat af hende. Hvilket naturligvis er for meget for Irene.

Irene, hendes ægtemand, hendes elsker og en række, andre karakterer gennemgår skiftevis desperation, håb, fortvivelse, tomhed og fascination. Følelserne hvirvler rundt, for det er ikke nemt at blive klog på forholdet mellem kærlighed og lidenskab, og da slet ikke i årene efter ungdomsoprøret, som for alvor satte skred i seksualmoralen. Alt var pludselig under forandring – og dermed også i opløsning. Hvad skulle da erstatte det? Det er det spørgsmål, som filmens karakterer bestandigt kæmper med. Her er det Ebbe, der forgæves forsøger at glemme Irene ved at være sammen med en anden, tilfældig kvinde.

Når jeg synes, at filmen bestemt også seværdig i dag, er det ikke blot som historisk dokument, men også fordi tematikken jo er eviggyldig. Balancen i parforholdet mellem det sikre, det elskelige på en side og det uhæmmede og lidenskabelige på den anden indfanges på elegant vis i Braad Thomsens film.   

Indimellem har filmen tendens til nærmest at være en art illustration af tanker snarere end en fortælling med agerende karakterer, men illustration af tanker er vel også en slags film.

Brugen af amatørskuespillere og de længere debatsekvenser, hvor tidens emner såsom abort kommer op til diskussion, er med til at give filmen et lettere dokumentarisk islæt, der bestyrker filmens rodfæstelse i virkeligheden.  

 

En anke omkring udgivelsen er dog at nu – hvor flere af Christian Braad Thomsens film endelig bliver tilgængelige på dvd – har dvd-udgiveren åbenbart ikke kunne skaffe resurser til at tekste filmene. Enkelte steder kan det være svært at høre, hvad der bliver sagt – og undertekster kunne også styrke kendskabet til Braad Thomsens film internationalt. Til gengæld er det et stort plus, at der på udgivelsen også er blevet plads til Braad Thomsens afgangsfilm ”Revolution.” 

Med  ”Kære Irene” bør det være slået fast, at Christian Braad Thomsen ikke blot har ydet en stor indsats for dansk filmkritik men også har været en innovativ og original instruktør-skikkelse i dansk film.